Funktion
Lærer i indskolingen samt SFO-medarbejder
Jeg arbejder på Gregers Krabbe, fordi
Jeg er vild med friskoleånden og den korte vej fra voksen til barn. De frie rammer giver mulighed for at tænke i meningsfuld læring, hvor børnene virkelig bliver set og hørt.
Derudover sætter jeg stor pris på det tætte samarbejde med kollegaer og den gode, åbne dialog med forældrene. De naturskønne omgivelser giver samtidig masser af plads til både leg og læring.
I mit arbejde med børn brænder jeg især for
At give børnene den bedst mulige dag – fyldt med smil, tryghed og meningsfuldt samvær. Jeg forsøger så vidt muligt at gribe børnenes idéer og interesser, og netop derfor nyder jeg både undervisningen og tiden i SFO’en, hvor der er plads til de gode og spontane idéer.
Jeg tænker altid kroppen ind i min undervisning, fordi jeg tror på, at bevægelse er med til at skabe sunde og glade børn.
Sådan er jeg som voksen omkring børnene
Jeg bestræber mig på at være en tryg, sjov og lyttende voksen. For mig er relationen vigtig – og som man siger: ”Den korteste afstand mellem mennesker er et smil.”
Min ”superkraft” på Gregers Krabbe
Mine laaaange arme! De er praktiske, når noget skal nås øverst på skabene – både for børn og kollegaer. Og så kan de selvfølgelig også bruges til en stor fælleskrammer med mange børn på én gang 🙂
En lille ting om mig
Jeg elsker spil i alle former – brætspil, computerspil og boldspil. Især basketball har altid været min sport.
Jeg håber, at børnene vil huske mig for
At jeg er en voksen, som deltager aktivt i lege og aktiviteter og har lyst til at være med sammen med børnene.