Funktion
Pædagog i børnehaven
Jeg arbejder på Gregers Krabbe, fordi
Udover at jeg bor en rask cykeltur væk, er det fordi jeg elsker at være ude og at bruge uderummet som et læringsrum. Og jeg synes, at alle de ting, Gregers Krabbe står for, passer godt med mine pædagogiske holdepunkter.
I mit arbejde med børn brænder jeg især for
Relationsarbejde, musik og bevægelse. Efter jeg selv har fået barn, har jeg fået interesse for langsom pædagogik, som går ud på at lade børn være børn og at følge deres tempo.
Sådan er jeg som voksen omkring børnene
Jeg er en meget rolig voksen, som kan lide at sidde og fordybe mig i den ting, som vi laver. Samtidig er jeg en, som elsker spas og ballade.
Min ”superkraft” på Gregers Krabbe
At jeg ikke er bange for at te mig tosset og at engagere mig fuldt ud i den leg, jeg er med i.
En lille ting om mig
Jeg er bosat i Suldrup, opvokset i Haverslev og har gået på Støvring Gymnasium, så jeg er en lokal mand. Jeg er gift med Nanna, og sammen har vi Edith på 2 år og venter en lille pige til april. Jerg har dyrket gymnastik hele mit liv og gør det stadig. Jeg hiver gerne en guitar eller et andet instrument (gryder, spande, pinde, trommer osv.) frem og giver den gas med børnene. Jeg er fast deltager til børnehavens fredagsfest, og man kan altid finde mig på dansegulvet inden madpakker.
Jeg håber, at børnene vil huske mig for
At jeg var en, der altid var der, hvis man havde brug for det samt en, som oprigtigt interesserede sig for dem.